NRGi Job To Silhuetter

BLIV EN DEL AF NRGi

JOB HOS NRGi

Se ledige stillinger hos NRGi på vores jobsite.

Uopfordrede ansøgninger

NRGi er sine medarbejdere. Derfor er vi altid åbne for nye medarbejdere, nye kompetencer og nye måder at se verden og energi på. Du kan være sikker på, at din ansøgning ikke havner i en lodret arkiveringskasse – vi læser og tager altid stilling til ansøgninger. Du er naturligvis velkommen til at følge op på din ansøgning, hvis du synes ventetiden er for lang.

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af NRGi, kan du sende en ansøgning via NRGi´s jobsite. Husk at vedhæfte ansøgning, cv og eventuelle anbefalinger.

Hvem arbejder hos NRGi?

NRGi er et energiselskab og en koncern, der byder på en lang række kompetencer inden for infrastruktur, bygherrerådgivning, installation, produktsalg og vedvarende energi. Vi samler på forskellighed, men alt drejer om energi – rådgivning, cyklisme, software, trafikprodukter, fibernet, elinstallation, spareråd og meget mere.

Vi er blandt andet: Ingeniører, bygningskonstruktører, maskinmestre, elektrikere, installatører, software-udviklere, kontoransatte, kundeservicemedarbejdere, sælgere, marketingsansatte, projektledere, rådgivere og lønansvarlige.

Hvordan er kulturen?

NRGi er en stor og bred virksomhed, men ligegyldigt hvem man møder og i hvilken afdeling, er hverdagen præget af en uformel omgangstone og en faglig stolt kultur, og medarbejderne hjælper hinanden og byder ind med humør og faglighed.

Ny i NRGi

NRGi er en stor virksomhed, og derfor kan jobbet være lidt forvirrende i den første tid. Vi sørger for at have din arbejdsplads klar, så du kan gå i gang med det samme. Du får naturligvis en introduktion, men vi kaster også nye medarbejdere ud i arbejdsopgaverne. Vi oplever, at nye på den måde hurtigt falder til – både i opgaverne, og i den afdeling de sidder i.

Ansvar i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund

Hos NRGi er omstillingen til et mere bæredygtigt samfund en fundamental del af strategien, og alle medarbejdere vil på den ene eller anden måde arbejde for, at vi som energiselskab aktivt bidrager med at realisere de energi- og klimapolitiske målsætninger.

Herunder er udbredelsen af smarte og mere energivenlige byer også en mærkesag for NRGi, og du vil hurtigt kunne mærke, at det er NRGi’s hjertebarn at fremme udviklingen, uanset om det handler om rådgivning af kommuner, udvikling af byrumsinventar, forskning og viden, konferencer, markedsføring eller noget helt andet.